Tættere på amerikanerne

"Amerika ville være et skønt land, hvis ikke det var for alle de amerikanere," har en klog mand (læs: mig) sagt et par gange. De ord æder jeg igen. I hvert fald har de seneste par dage vist noget andet. Vi er nemlig begyndt at bruge vores medlemskab af organisationen Servas, så vi nu bor privat, og gæstfriheden har været enorm.

I øjeblikket bor vi lidt uden for Hopkinton i den nordøstlige stat New Hampshire, hvor lægeparret Lynn (i dette tilfælde er Lynn navnet på en mand) og Jane, deres 16-årige søn Wes, niårige datter Naomi og labradoren Pilot agerer værtsfamilie. Familien bor i et enormt hus - to huse fra statens demokratiske guvernør, John Lynch. Jo, jo! Vi har lige fået vores første hjemmelavede måltid, siden vi landede i dette fast food-helvede af et land for to uger siden, og Jane har sagt, at hun vil lave morgenmad til os i morgen. Glæder os allerede.

Det er anden gang, vi bor hos Servas-værter på denne tur. Debuten kom i søndags, hvor vi ankom til Somerville lidt uden for Boston. Her havde Kasey, en 45-årig ingeniør, sagt ja til at have os boende i tre dage. Det blev til flere interessante samtaler om politik, rejser, Danmark vs. USA og - ikke mindst - baseball. Lynn, Jane og Wes er også meget ivrige efter at tale politik og forskelle mellem vores to lande - især hvad angår sundhedssystemet. Naomi er mere til strikning og pc-udgaven af 'Guitar Hero' ...

Boston viste sig at være en hyggelig by. Mandag tog vi en såkaldt 'duck tour' - en guidet tur rundt i byen i et amfibie-køretøj fra Anden Verdenskrig, hvis forkortelse under krigen var DUKW eller 'duck' (deraf navnet). Det lyder alternativt - og var det også. Chaufføren var halvt guide, halvt komiker, men det var en meget skæg måde at opleve byen på og lære om dens lange historie. Og så er det jo heller ikke hver dag, man prøver at køre i et amfibie-køretøj ...

Tirsdag var vi i John F. Kennedy Library and Museum - en kolos af en bygning dedikeret til USA's 35. præsident og de tre år, han nåede at lede landet. Utroligt interessant (læsere af denne blog vil begynde at ane, at vi har en vis forkærlighed for præsidenter, men det er vel ingen overraskelse ...)

Det store højdepunkt under Boston-besøget var imidlertid Coldplay-koncerten mandag aften. Den foregik i TD Banknorth Garden, hvor basketball-holdet Boston Celtics har hjemmebane. En kæmpe arena, som var fyldt til bristepunktet. I øvrigt så vi Hollywood-stjerne nummer to under koncerten, for fru Chris Martin, Gwyneth Paltrow, var selvfølgelig til stede. Salen gik helt amok, da hun ankom. New England Patriots' quarterback, Tom Brady, var også til stede, men ham så jeg ikke.

Før vi indtog Boston, var vi - som jeg nævnte i seneste indlæg - i Jersey City for at mødes med Anne og Jacob for at sige tak for lån af lejligheden. Det blev til en hyggelig aften i Meatpacking District - et af New Yorks mest hippe kvarterer - hvor vi først spiste en god middag og siden indtog mojitos og gin tonics på en tagbar med udsigt over en stor del af nedre del af Manhattan. Senere gik turen til baren 'Hogs and Heffers', som dannede inspiration til filmen 'Coyote Ugly'. Til de af jer, der ikke kender den film, kan jeg sige, at det involverer kvindelige bartendere i sparsom beklædning, der danser på baren og sviner gæsterne til verbalt. Et koncept, der holder 100 procent.

Inden vi ramte Jersey City, var vi et smut i Philadelphia. Vi havde ikke mere end et par timer i byen, så vi nåede kun lige at få et hurtigt kig på Independence Hall og Liberty Bell. Og så skulle vi selvfølgelig lige en tur hen forbi byens kunstmuseum. Ikke fordi vi skulle se på malerier og skulpturer, men fordi der er en berømt trappe. Jeps, den trappe, som en vis Rocky Balboa løb op ad i 'Rocky'-filmen. Og selvfølgelig er der en statue af Rocky-figuren ved siden af trappen. Gad vide, hvordan museumsdirektøren har det med, at der kommer flere turister til museet på grund af en fiktiv figur end på grund af kunstskattene inde i museet?

I morgen skal vi ud og se lidt af den skønne natur, der kendetegner New Hampshire. Wes skal først slå græs i fire en halv time (og ja, det er én græsplæne, hvilket siger lidt om, hvor store husene og haverne er i dette område), men når han er færdig, har han lovet at vise os nogle smukke pletter. Det skal dog lige siges, at det har stået ned i stænger hele dagen. Det ødelagde lidt vores dag, for vi havde planlagt en scenisk køretur op langs Massachusetts' kyst. Den blev nu mere våd end scenisk. Til gengæld fik vi prøvet at spise en hummer på en restaurant i fiskerbyen Gloucester - kendt fra filmen 'The Perfect Storm'. Vi håber på bedre vejr i morgen. Fortsættelse følger.